Aktuelt

Xella søger en ny Head of Technical & Sustainability

Xella søger en ny Head of Technical & Sustainability med ansvar for det skandinaviske marked, der kan og vil tage os til det næste niveau.

Xella Scandinavia har de seneste 10 år været på en imponerende vækstrejse og omsætter årligt for over €70 mio. samt leverer til cirka 50% af alle nybyggede danske enfamilieshuse.

Vi ønsker nu yderligere at accelerere salget af vores produkter og systemer til byggerier i større skala i Skandinavien med bæredygtighed i højsæde, og derfor søger vi en Head of Technical & Sustainability, der kan hjælpe os med nå det næste niveau.

Vi har som virksomhed den grønne omstilling højt på dagsordenen, hvorfor din erfaring med og passion for bæredygtige løsninger i byggebranchen er essentiel i dette job.

Ansvars- og opgaveområder:

  • Bidrage med ekspertviden om bæredygtighed på et praktisk niveau
  • Bidrage til profileringen af vores fokus på bæredygtighed i Skandinavien
  • Udvikle strategier, processer og konkrete værktøjer til bæredygtig udvikling
  • Videreudvikle og implementere vores bæredygtighedsvision
  • Levere teknisk rådgivning til kunder – primært arkitekter, ingeniører og rådgivere
  • Holde sig ajour med gældende standarder, krav, certificeringer og lovgivning
  • Supportere salg med teknisk viden og produkttræning
  • Samarbejde med salgsafdelingen om dokumentation og datagrundlag til større projekter
  • Sikre at dokumentation og certificeringer er opdateret
  • Sikre opdatering af sortiment og dokumentation i forhold til ændringer i standarder, lovgivning, certificeringer mv.
  • Udvælge relevante nye produkt- og løsningsmuligheder fra koncernen til det skandinaviske marked og sikre implementering iht. konkrete business cases

Din profil:

Du ønsker en stilling med mulighed for at præge byggebranchen, dine arbejdsområder og din hverdag. Du trives med mange sideløbende opgaver, mens du evner at bevare det kølige overblik og opretholde en høj kvalitet i dit samarbejde og dine leverancer på tværs af hele vores skandinaviske organisation.

Du er kendetegnet ved, at du:

  • har passion for og erfaring med bæredygtige tekniske løsninger til byggebranchen
  • kan supportere vores salgsorganisation med relevant og opdateret teknisk viden
  • er initiativrig og kvalitetsbevidst
  • arbejder analytisk og systematisk med overblik og har styr på detaljen
  • har en god kommerciel forståelse
  • er vant til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og landegrænser.
  • kommunikerer flydende på engelsk i skrift og tale og har gerne erfaring med tysk.
  • er bosat inden for pendlerafstand til enten vores kontor i Vejle eller Stockholm
  • har mod på en del rejseaktivitet i Skandinavien

Xella tilbyder:

Du kommer til at få en nøglerolle, hvor du arbejder tæt sammen med den nordiske ledelse og får en unik mulighed for aktivt at være med til at sætte den bæredygtige dagsorden for Xella Scandinavia samt sprede budskabet internt og eksternt.

Du vil få et spændende og meget ansvarsfuldt job med stor fleksibilitet og muligheden for i høj grad at præge din arbejdsdag.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke samt sundhedsforsikring, økologisk frugtordning og delvist selvbetalt frokostordning.

Du vil referere til CEO Xella Scandinavia Fredrik Johansson.

Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet eller til virksomheden, er du meget velkommen til at kontakte Fredrik Johansson på +46 734 22 69 73.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV, som du kan sende til Fredrik Johansson på mailadressen: fredrik.johansson@xella.com. Vi indkalder løbende til samtale. Tiltrædelse efter aftale.

Om Xella

Den tyske koncern Xella er verdens største producent af byggematerialer i porebeton og kalksandsten under varemærkerne Ytong, Silka, Multipor og Hebel. Produktprogrammet består af isoleringsplader, bærende vægge, skillevægge, overliggere, bjælker, dæk- og tagelementer til tæt/lav bebyggelse, etage- og industribyggeri. Den danske salgsorganisation tæller 34 medarbejdere med yderligere 15 medarbejdere fordelt i salgsorganisationerne i Norge og Sverige. På verdensplan beskæftiger Xella-koncernen omkring 7.100 ansatte.