Aktuelt

Mobil Multipor-beregner gør det nemt at være professionel – på alle tider af døgnet

 

Undgå at blive fanget i bøvlede beregninger, når du i stedet kan nøjes med en håndfuld indtastninger på din mobil eller tablet. Vores Multipor-beregner reducerer udregningen til få simple skridt, så du på fem minutter nemt kan regne ud, hvilken isoleringsløsning der matcher din kundes behov, uanset hvornår det passer dig.  

Er dine kunder trætte af store varmeudgifter, og ønsker de en veldokumenteret isoleringsløsning, der samtidig bidrager til sundt indeklima med naturlig, automatisk fugtregulering inden døre? Så er du nu kun få klik væk fra at kunne vise dem den helt rette løsning, der passer til netop deres bygningstype.

Med Xellas nye Multipor-beregner kan du nemlig hurtigt og effektivt indtaste relevante oplysninger om din kundes bolig direkte på mobilen – og så får du med det samme et konkret beregnet materialeforbrug og en overslagspris på materialeudgifter, som er lige til at printe ud og tage med ned til din nærmeste Multipor-forhandler.

Læs mere om Multipor Isoleringssystemet

Skal gøre det enklere for håndværkerne
- Vi har lanceret Multipor-beregneren for at reducere beregningsbøvl og gøre det enklere for dig. Du kan tilgå beregneren, uanset om du sidder foran computeren eller står ude hos kunden med din mobil eller en tablet, og uanset hvornår det passer dig. Dermed er du sikret maksimal fleksibilitet og mulighed for hurtigt og effektivt at kunne hjælpe din kunde, fortæller salgsdirektør Lars Nygaard fra Xella.

For at bruge Multipor-beregneren skal du blot indtaste oplysninger om isoleringstykkelsen samt dimensionerne af vægge, døre og vinduer, og så klarer programmet ellers resten. Du har derudover mulighed for at indtaste info om bygningens energikilde og konstruktionstypen, så du kan få et overslag over de forventede energibesparelser.

- Samtidig giver beregneren dig et kvalificeret bud på, hvor hurtigt investeringen i efterisolering tjener sig selv hjem igen, så du også får et godt økonomisk argument, som du kan præsentere for din kunde, forklarer Lars Nygaard til slut.        

Du finder vores nye Multipor-beregner her

Husk også, at du altid kan kontakte vores eksperter over hele landet for at få gode råd og vejledning om Multipor Isoleringssystemet, så du er sikker på at komme bedst muligt fra start og sikkert i mål med isoleringsopgaven. 

Kontakt os