Aktuelt

Ytong sætter skimmelviden på tapetet

Når Building Green i slutningen af oktober slår dørene op for flere tusind folk fra byggebranchen, er det med Ytong som hovedsponsor. Vi vil bruge vores unikke position på messen til at sætte indvendig efterisolering og skimmel på dagsordenen.

Ytong er kendt for sine bæredygtige byggeblokke Ytong og Silka. Vi har været på Building Green siden den spæde begyndelse i 2011, og arbejder hele tiden på at gøre vores produkter mere miljøvenlige.
-Vi har været aktive på Building Green i alle årene og vil gerne bakke op om et mere grønt byggeri. Building Green er en oplagt mulighed for at møde andre i branchen, som arbejder med bæredygtighed og holde sig opdateret med, hvad der sker. Det er en super spændende begivenhed, vi ser frem til hvert år, siger nordisk direktør for Ytong Niels Jørgen Pallesen.

Deler ud af viden på Building Green
Selvom Ytong især er kendt for bæredygtige løsninger til råhuse, så har vores satsning på indvendig isolering med produktet Multipor også båret frugt. Multipor gør det muligt at energirenovere ældre huse, uden de arkitektoniske linjer går tabt. Med Multipor kan selv gamle fredede bygninger få et tidssvarende energiforbrug og et sundt indeklima - og senest er Københavns Politigård blevet energirenoveret med vores banebrydende isoleringsmateriale. De mange muligheder med indvendig efterisolering er da også temaet for vores seminar på Building Green:
- Vi har mange erfaringer med indvendig efterisolering fra vores produkt Multipor, som vi gerne vil dele med andre. Et eksempel er et forsøgsprojekt støttet af Realdania, som vi udfører sammen med professor Søren Peter Bjarløv og Ph.d. studerende Tommy Odgaard fra DTU. Her undersøger vi Multipors egenskaber som indvendigt isoleringsmateriale. Det projekt vil vi fortælle om på seminaret. Vi har også fået Danmarks førende ekspert i skimmel Britt Haker Høeg til at komme og fortælle om indvendig isolering, og hvad der kan ske, hvis det ikke gøres rigtigt. Vi glæder os til at dele den nyeste viden om indeklima med resten af byggebranchen, siger Niels Jørgen Pallesen.

Travlt med prestigeprojekter
Building Green bliver den foreløbige kulmination på et travlt år, der har budt på flere forskningsprojekter og leverancer til nogle af Københavns mest prestigefyldte projekter.
- Vi er kommet godt i gang med leveringen til Bryghusprojektet, som virkelig rykker nu. En anden prominent adresse er det nye Scala på Axeltorv, som helt sikkert bliver et vartegn i byen. Og så er der Carlsberg Byen, som næsten er helt gul af Ytong blokke for tiden. Vi følger alle tre projekter med stor interesse og er meget stolte over, at vi er blevet valgt som leverandør på dem alle tre, siger Niels Jørgen Pallesen.

Omdiskuteret kioskbasker
På de interne linjer ser vi frem til at følge op på sommerens kioskbasker: prisbogen fra Ytong. Bogen blev sendt ud til over 80% af de danske arkitekter og landede hos en stor gruppe entreprenører, byggeledere og developere. Bogen blev en af sæsonens mest omdiskuterede begivenheder i byggebranchen, fordi den talte åbent og ærligt om priser:
- I vores prisbog tog vi alle tabuer om pris væk og fortalte helt åbent, hvad en m2 af vores forskellige materialer koster. Det var råt for usødet. Vi fik en helt vild respons på bogen. Arkitekter, entreprenører – alle mulige folk fra byggebranchen ringede til os og ville vide mere om vores produkter. Prisbogen er et udtryk for vores ønske om at være åbne og ærlige omkring vores produkter. Det er den samme tanke, som ligger bag vores deltagelse i forskningsprojekter, hvor vi lader eksterne forskere teste vores produkter. Vi arbejder hele tiden på at få den nyeste viden og forbedre vores produkter, slutter Niels Jørgen Pallesen.