Aktuelt

Luksus på Aarhus Havn

Aarhus Havn er godt i gang med sin forvandling fra industrihavn til fashionabel bydel. Lighthouse, Isbjerget og Grundfoss kollegiet har allerede trukket en del unge, ældre og børnefamilier ned til havnen. Nu kommer Z-huset og sætter yderligere gang i udviklingen.

Z-huset kommer til at rumme 142 lejligheder, der varierer i størrelse fra 67 til 204 m2. Z-huset er konstrueret, så det skråner ned mod den gamle lystbådehavn. Fra de flotte lyse lejligheder har beboerne udsigt ud over Aarhusbugten i øst, Risskov mod nord, Aarhus skyline mod vest og skibenes master mod syd. Huset er formet som et z med to åbne gårdrum, mens forskudte terrasser på hver etage giver beboerne private uderum i form af store altaner og taghaver.

 

De nye luksuslejligheder bliver bygget med indvendige skillevægge i Ytong Blokke i målene 10x40x60. I alt leverer Ytong 11.000 m2 porebeton til projektet. Det svarer til 40 fyldte lastbiler. Ytong er valgt til projektet, fordi det har en høj kvalitet og er et fleksibelt produkt, der kan arbejdes videre med ude på byggepladsen.

 

- Vi leverer alle skillevæggene fra kælder til øverste sal. Når blokkene er monteret, skal de kun spartles og slibes hen over samlingerne, så er de klar til den afsluttende malerbehandling. Ytong Blokke har den største fleksibilitet på markedet, fordi eventuelle ændringer i indretning eller andre tilpasninger kan ændres på selve byggepladsen. Blokkene er meget nemme at fræse i for elektrikere, rørlæggere og andre håndværkere ude pladsen. Det står i skarp kontrast til traditionelle betonelementer, der skal produceres flere måneder ud i fremtiden og ikke kan tilpasses ude på pladsen, siger projektsælger i Ytong Asbjørn Madsen.

 

Ud over den store fleksibilitet så har Ytong Blokkene den fordel, at de har 6 kg mindre vand pr. kvadratmeter end andre produkter lavet af porebeton. Det betyder, at væggen tørrer hurtigere og kan efterbehandles indenfor en kortere tidshorisont end tilsvarende produkter. En væsentlig faktor når man beregner den samlede byggetid.

 

- Når du vælger en Ytong Blok, er du sikker på at få et produkt af høj kvalitet. Blokkene er billige, nemme at arbejde med og hurtige at sætte op. Det betyder meget på en byggeplads, hvor der hele tiden er pres på for at nå deadlines. Det er ikke monteringen af Ytong produkterne, der forsinker processen, slutter Asbjørn Madsen.